Kravlegård & glatbane

I forbindelse med erhvervelse af kørekort, så skal du have modtaget undervisning på lukket øvelsesplads (kravlegård) samt køreteknisk anlæg (glatbane). Den lukkede øvelsesplads lægger i begyndelsen af køreuddannelsesforløbet, hvor i mod kørsel på køreteknisk anlæg lægger hen mod slutningen af forløbet.

Nedenfor kan du læse mere om de to undervisningsforløb - og helt nederst kan du se en lille video, som forsmag på hvad der venter dig!

Lukket øvelsesplads

Inden du kommer ud at køre ud på vej, skal du først ud at køre på en lukket øvelsesplads – også kaldet manøvrebane.

Manøvrebanen er første gang du må sætte dig i en bil og køre selv. Derfor kaldes manøvrebanen populært for “kravlegården”. Her får du mulighed for at lære at betjene køretøjet under trygge rammer.

Undervisningen på manøvrebanen forløber sig over 4 lektioner á 45 min. I de fire lektioner vil du bl.a. blive undervist i igangsætning og standsning, kørsel i 8-taller, baglæns kørsel med svingning og parkering i bås.

Køreteknisk anlæg

Du kan tidligst komme på glatbane, når du har gennemført samtlige obligatoriske lektioner i teori samt alle kørelektioner frem til det køretekniske kursus på køreteknisk anlæg (glatbane).

Egentligt foregår det køretekniske kursus ikke udelukkende på glatbane. Derfor er det ikke helt korrekt at kalde køreteknisk anlæg for glatbane. Øvelserne gennemgås først på tør bane.

Manøvrerne på køreteknisk anlæg tager udgangspunkt i den undervisning om køretekniske forhold, din kørelærer har gennemgået med dig i teorilokalet forinden. Hermed får du kendskab til hastighed, styring og bremsning skal tilpasses efter forholdene samt hvordan du bedst muligt behersker køretøjet i kritiske situationer.

Når hver øvelse er udført på tør vejbane, gentages manøvren på glatbane, så du lærer hvor meget hastigheden skal reduceres på glat vejbane for sikkert at kunne udføre den tilsvarende øvelse, du lige har gennemført på tør bane.

Undervisningen på køreteknisk anlæg har en varighed af 4 x 45 min.

 

KONTAKT

42 37 31 41

Video fra kravlegård og glatbane


Yderligere info


Hos CityOne bestræber vi os på, at undervisningen på lukket øvelsesplads samt køreteknisk anlæg, bliver en god oplevelse for dig.

Hos CityOne benytter vi os af manøvrebanen i Grenaa, og til køreteknisk anlæg har vi flere forskellige baner at vælge i mellem. Uanset hvilken bane du kommer til at køre på, så bliver du naturligvis undervist af en professionel instruktør og i trygge rammer.

OBS: Vi tilbyder gratis fælles-transport til lukket øvelsesplads.